Er kontaktlinser behagelige?

Hvis du endnu ikke har prøvet kontaktlinser, kan tanken om at have noget i øjet virke meget ubehagelig. Men det tager ikke lang tid, før du har vænnet dig til at bruge linser.

Overvejer du at skifte fra briller til kontaktlinser? Uanset om du gerne vil bruge linser hele tiden eller kun engang imellem, så er det helt almindeligt at være lidt usikker på at komme i gang med at bruge kontaktlinser.

Mange af de spørgsmål, vi får om kontaktlinser, handler oftest om komfort, og hvordan det rent faktisk føles at sætte en kontaktlinse på øjets overflade. Er det så ubehageligt, som det lyder?

I denne artikel får du alle de informationer, du har brug for, om kontaktlinser.

Er kontaktlinser ikke ubehagelige at have på?

Det korte svar er nej. Kontaktlinser er faktisk overhovedet ikke ubehagelige at have på.

Kontaktlinser fungerer på den måde, at de klæber sig til øjets tårefilm. Tårefilmen er et væskelag, som holder dit øje fugtigt og beskyttet. Linsen fastgøres blidt og nænsomt på tårefilmen, hvilket betyder, at den bevæger sig naturligt med øjet og bliver på sin plads, når du blinker.

Når du har vænnet dig til at bruge kontaktlinser, glemmer du faktisk, at du har dem på, så du behøver ikke tænke på, om du kommer til at mærke, at du har linserne på, eller være generet af dem på nogen måde.

Hvordan vælger jeg de rigtige kontaktlinser?

Når du har besluttet dig for at prøve kontaktlinser, skal du først og fremmest bestille en tid hos en optiker, som hjælper med at finde de helt rigtige linser til dig.

Optikeren foretager nogle forskellige test og undersøger, hvilke linser, der passer bedst til dit syn, dine øjne og din livsstil, så du får en så behagelig oplevelse som muligt, når du starter med at bruge linser.

Komforten er det vigtigste, når du vælger kontaktlinser, og de må aldrig være ubehagelige at have på. Hvis det er tilfældet, skal du med det samme tage kontakt til din optiker, som hjælper dig med at finde en løsning.

Millioner af mennesker verden over bruger kontaktlinser hver dag. Der er derfor en stor sandsynlighed for, at linser også er noget for dig, og der er ingen grund til at bekymre dig, om de er ubehagelige eller generende for øjnene.

Er det ubehageligt at sætte kontaktlinser i?

Det er hverken ubehageligt eller smertefuldt at sætte kontaktlinser i. Det er heller ikke specielt svært, når du ved, hvordan du gør og har prøvet det nogle gange. Din optiker hjælper dig med at finde en måde at gøre det på, som du er komfortabel med. Når du først har lært det, bliver det en vanesag at sætte kontaktlinser i som en del af din morgenrutine.

I starten kan du opleve, at du kommer til at sætte dem forkert i, men det er vigtigt at vide, at du ikke kan komme til at gøre skade på dit øje. Du mærker tydeligt, hvis linsen ikke sidder korrekt, men det er hverken smertefuldt eller farligt for øjet. Du tager ganske enkelt bare linsen ud og forsøger igen.

Hvordan bruger jeg kontaktlinser på en sikker og behagelig måde?

Du får den bedste og mest behagelige oplevelse med dine kontaktlinser, hvis du følger din optikers råd og vejledning til brug af linser.

Som for eksempel, at du skal lade være med at sove med dine kontaktlinser på, og at du altid skal have rene og tørre hænder, når du håndterer dine linser og rører ved dine øjne. God hygiejne er i øvrigt altid vigtig ved brug af kontaktlinser.

Du bør også altid smide dine linser ud efter den anbefalede periode til brug, alt efter om det er endagslinser eller månedslinser. Og det er selvfølgelig også vigtigt at komme til kontrolbesøg hos din optiker for at sikre, at dine linser stadig passer til dig og dine behov.

Få flere gode råd om kontaktlinser.

Jeg har prøvet kontaktlinser tidligere og kunne ikke lide det. Hvad skal jeg gøre?

I løbet af de seneste år har kontaktlinser og teknologien bag forbedret sig markant, og i dag er der mange forskellige linser at vælge mellem, og de er blevet meget nemmere at have med at gøre og behageligere at have på.

Der er derfor en rigtig god chance for, at der også findes nogle kontaktlinser, der passer til dig.

Hvis du gerne vil prøve om kontaktlinser er noget for dig, så bestil tid hos en optiker, som kan hjælpe med at finde kontaktlinser, der passer til dit syn og dine behov.

Kan jeg bruge kontaktlinser, hvis jeg har problemer med mine øjne?

Mange af de mest almindelige synsproblemer kan korrigeres ved hjælp af kontaktlinser, for eksempel nærsynethedlangsynethed og bygningsfejl.

Hvis du for eksempel lider af tørre øjne, følsomme øjne eller har bygningsfejl, kan du sagtens bruge kontaktlinser. Faktisk er der linser, som er specielt udviklet til sådanne synsproblemer og øjensygdomme.

Besøg din optiker og få en snak om dine behov og hjælp til at vælge de helt rigtige kontaktlinser til dig. 

Få mere at vide om kontaktlinser