Kan kontaktlinser skade min øjensundhed?

Hvis du ikke har erfaring med kontaktlinser, er du måske i tvivl, om de kan være skadelige for dine øjne. Her finder du svar på alt, du behøver at vide, om kontaktlinser og din øjensundhed.

Kontaktlinser er generelt sikre og ufarlige for dine øjne, og det gælder især, når du følger din optikers råd og vejledning for, hvordan du bruger dem.

Hvis du ikke har prøvet kontaktlinser før, er det helt normalt, at det de første par gange kan føles lidt unaturligt at sætte kontaktlinser i.

Derfor har vi samlet svarene på nogle af de mest almindelige spørgsmål om kontaktlinser og din øjensundhed i denne artikel.

Er kontaktlinser sikre?

Kontaktlinser er fuldstændig sikre, når du følger din optikers råd og vejledning. Det kan være, at du efter noget tid finder ud af, at kontaktlinser ikke er noget for dig, men du behøver ikke være bange for, at de skader dine øjne, hvis du gerne vil prøve kontaktlinser.

Det er vigtigt at vide, at du ikke kan gøre skade på dit øje, hvis linsen sidder forkert, når du sætter den i. Du kan tydeligt mærke, hvis den ikke sidder, som den skal, men det er hverken smertefuldt eller farligt. Du tager bare linsen ud og prøver igen.

Kontaktlinser er generelt ufarlige, men det er som sagt vigtigt, at du følger din optikers vejledning for brug af linser, især i forhold til god hygiejne ved håndtering af linserne.

Før du prøver kontaktlinser, er det derfor vigtigt, at du besøger en optiker, som også kan hjælpe med at vælge de rigtige kontaktlinser, der passer til dit syn og dine øjne.

Hvis du følger retningslinjerne, især i forhold til god hygiejne, får du en god og tryg oplevelser, når du starter med at bruge kontaktlinser.

Kom godt i gang med kontaktlinser.

Kan kontaktlinser skade mine øjnes sundhed?

Risikoen for, at der sker skade på dine øjne ved brug af kontaktlinser er minimal eller ikke‑eksisterende, især hvis du kommer godt i gang med hjælp fra en optiker.

I starten er det helt normalt, at du kommer til at sætte linsen forkert i, hvilket på ingen måde er farligt eller skadeligt for dine øjne.

Nogle øjenproblemer kan betyde, at kontaktlinser ikke passer til dine øjne. Hvis du for eksempel lider af tørre øjne eller tager medicin, som forårsager tørre øjne, kan kontaktlinser være mindre behagelige at have på. I så fald kan endagslinser være den bedste løsning.

Selvom nogle øjenproblemer kan vise sig at gøre kontaktlinser til en mindre god løsning for dig, betyder det ikke, at dine øjne tager skader af at prøve kontaktlinser. Du bør dog altid kontakte din optiker, hvis du oplever symptomer som røde og irriterede øjne eller anden form for ubehag ved brug af kontaktlinser.

Som altid er det vigtigt at følge din optikers råd og vejledning og tale med optikeren om din historik med eventuelle øjenproblemer. Det hjælper din optiker med at finde de bedste kontaktlinser til dit behov eller i sidste ende råde dig til, at kontaktlinser ikke er en optimal løsning for dig, hvis det er tilfældet.

Er det tid til at prøve kontaktlinser?

Lær at bruge kontaktlinser hos Louis Nielsen

Kan kontaktlinser øge risikoen for øjeninfektioner?

Når du bruger dine kontaktlinser korrekt og følger din optikers anbefalinger, så er kontaktlinser meget sikre at have på.

Men hvis du ikke håndterer kontaktlinserne efter anbefalingerne, især i forhold til hygiejne, øger de risikoen for øjeninfektioner.

God hygiejne er derfor altafgørende for sikker brug af kontaktlinser. Du skal blandt andet gøre som følger:

  1. Rengør og opbevar dine kontaktlinser som anbefalet af din optiker.

  2. Håndter dine linser hygiejnisk og sørg altid for at vaske dine hænder grundigt, inden du rører ved linserne for at at tage dem af og på.

  3. Anvend rensevæske til kontaktlinser som anvist af din optiker.

  4. Brug kun kontaktlinser i den anbefalede tidsramme og aldrig længere end den anbefalede periode.

  5. Sørg for at komme til regelmæssige øjenundersøgelser, så du sikrer, at dine kontaktlinser passer til dig. Kontaktlinser, der ikke passer, som de skal, kan skabe mindre rifter i hornhinden, hvilket gør dine øjne mere modtagelige for irritation og infektioner.

Kan jeg bruge kontaktlinser, hvis jeg har allergi?

Nogle allergier kan medføre tørre og følsomme øjne, men det behøver ikke afholde dig fra at prøve kontaktlinser.

Kontaktlinser er i dag designet til at være behagelige at have på for alle, også hvis du lider af irriterede øjne. Et højt fugtniveau og en god gennemstrømning af ilt i mange linser betyder, at det er muligt at bruge linser for langt de fleste på trods af allergier.

I sjældne tilfælde kan du være allergisk over for de materialer, som linser laves af. Vores optikere tager altid hensyn til eventuelle allergier, når de vælger den mest optimale kontaktlinseløsning til dig.

Kan jeg bruge kontaktlinser, hvis jeg tager medicin?

I langt de fleste tilfælde har medicin ikke nogen indflydelse på brug af kontaktlinser.

Hvis du tager medicin, er det altid vigtigt at fortælle det til din optiker, som kan rådgive dig og give dig den bedste løsning til brug af kontaktlinser.

I sjældne tilfælde kan lægemidler have indvirkning på øjnene, som kan have indflydelse på, hvilken kontaktlinse, der passer bedst til dig.

Kontaktlinser er altid helt sikre, når de er udleveret af en optiker, og du følger din optikers råd og vejledning for, hvordan du bruger dem.

Kan kontaktlinsen gå i stykker i mit øje?

Så længe du følger din optikers anvisninger, er der meget lille risiko for, at kontaktlinsen går i stykker i dit øje.

De fleste skal lige vænne sig til at bruge kontaktlinser, og i starten er det derfor helt normalt at sætte linsen forkert i. Men det betyder ikke, at hverken øjet eller linsen tager skade. Du tager bare linsen ud og prøver igen. Og hvis linsen viser sig at være knækket eller i stykker, udskifter du den selvfølgelig med en anden.

Få mere at vide om kontaktlinser