Hjælp og ofte stillede spørgsmål

Er det sikkert at bruge døgnlinser?

Svar: 

Kontaktlinser, der er beregnet til brug hele døgnet, er normalt fremstillet af materialet silikone-hydrogel. Dette materiale sikrer, at der trænger mere ilt igennem til øjet end de materialer, der traditionelt bruges til bløde linser. Ilt er afgørende for, at øjet forbliver sundt. Selvom traditionelle materialer er gode til kontaktlinser, der bruges om dagen, når øjet er åbent, tillader de ikke, at der kommer tilstrækkelig ilt gennem linserne, når øjet er lukket i længere tid, f.eks. når man sover, og det belaster vævet i øjet. I 1970'erne og 1980'erne blev døgnlinser og kontaktlinser, som var beregnet til brug i længere tid, fremstillet af materialer, hvor der trængte mindre ilt igennem end i dag. Mange mennesker, der brugte disse kontaktlinser, fik komplikationer såsom irritation og endda betændelse. Moderne kontaktlinser er sikre og behagelige, hvis brugerne følger de anvisninger, de får af en optiker. Som ved alle er god hygiejne afgørende for at undgå risiko for betændelse, og hvis brugerne får problemer, skal de med det samme kontakte en optiker.