Hjælp og ofte stillede spørgsmål

Ingen forskel på to glas, som optikeren skifter mellem ved synstesten

Under synstesten skifter optikeren mellem to forskellige glas, men jeg kan ikke se nogenforskel. Hvad betyder det?

Svar: 

Testen, der kaldes refraktion, går ud på, at optikeren placerer forskellige glas foran dine øjne for at kontrollere, hvordan du selv synes, du ser. Der kan være en smule forskel mellem den styrke, optikeren finder frem til vha. instrumenterne og den styrke, du synes er mest behagelig. Du bliver bedt om at vælge mellem to glas eller fortælle, om et glas får dig til at se bedre eller dårligere. Mange føler, at de er nødt til at vælge. Men det er vigtigt, at du fortæller optikeren, hvis du ikke kan se nogen forskel, da det også er en vigtig oplysning. Mange mennesker er bange for at 'give forkerte svar', men der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar.