Hjælp og ofte stillede spørgsmål

Jeg bliver ved med at se lysende pletter. Er det noget, jeg skal bekymre mig om?

Svar: 

Lysglimt kan have forskellige årsager. Hvis det virker som om, de er mønstrede eller går i siksak, kan de skyldes migræne. De fleste lysglimt forekommer imidlertid sammen med fluer og skyldes som regel, at den gellignende masse i øjet gnider mod eller trækker i nethinden. Som med fluer er det en god ide at få foretaget en synstest hos en optiker, hvis det virker som om, de kommer oftere eller forværres.